Danske herregaardsjægere i medierne

Jægernes Magasin har besøgt skytte Simon Østergaard Starcke på Brattingsborg Gods på Samsø

1. afsnit

Så varmer vi op til bukkejagten med en hel ny gratis jagtserie om bukkejagt på Samsø. Filmen er en oplevelses film, som langt fra handler om at skyde en buk men vise alt det andet også. Godt samvær, hyggelige timer i naturen, smukke natur og dyre oplevelser.

I første afsnit er I med på turen hjemmefra til vores lille hytte ved vandet på Samsø. Efter vi har pakket ud og gennemgået jagtudstyret tager vi ned og mødes med Herregårdsskytte og Vildtforvalter Simon, hvor vi kontrollere om vi kan ramme med jagtriflen inden vi tager ud på bukkejagten…

2. afsnit

Det er vores anden dag på bukkejagt på Samsø, og vi begynder dagen med pürschjagt ved solopgang. Der er masser af smuk natur, dyreliv, lyde og gøgen kan høres i det fjerne mens harer og fasaner er ude og søge føde. Vi har heller ikke været på morgenjagt længe før vi møder en stor stærk seksender.

Vi tager på intens pürschjagt efter en spidsbuk og imens høres fuglekvidre og råvildtet smælder i det fjerne. Duftene i naturen er intense og store dele af skoven dufter af ramsløg. Vi er et stykke inde i bukkejagten og vegetationen er tyk og tæt. Vi kommer rundt på godsets jorde og ser den afvekslende natur samt møder et par rålam.

Vi taler lidt om anstandsjagt fra skydetårne og skydestiger.

I næste afsnit ser vi på, hvordan et professionelt jagtvæsen driver vildtpleje.

3. afsnit

Dette er tredje afsnit af “Bukkejagt på Samsø”, vildtpleje hvor vi ser på de natur- og vildtplejetiltag, som et professionelt jagtvæsen udfører på Brattingsborg Gods. Simon, som er Herregårdsskytte og Vildtforvalter, tager os med rundt på revieret, og vi taler om vildtager, insektvolde, barjordsstriber, græsstriber, vildtstriber og mange af alle de andre vildtplejetiltag godset udfører og hvilken effekt de forskellige tiltag har på vildtet.

I første afsnit fulgte vi rejsen til Samsø, gennemgik jagtudstyret og vi fik fældet en afskydningsbuk. I andet afsnit og vi på morgenjagt , hvor vi mødte flere stærke bukke og afskydningsbukke. Nu er turen så kommet til at tale om vildtplejetiltag for vildtet, herunder forvaltning af råvildt.

Nyd filmen og få et indblik i det store vildtplejearbejde, som mange jægere udfører forud for bukkejagten. Rigtig god fornøjelse.

4. afsnit

Fjerde og sidste del af vores miniserie om Bukkejagt på Samsø.

Det er vores sidste dag på Samsø og Brattingsborg Gods, og vi skal ud på vores sidste morgenpürsch. Det er sidste mulighed for at fælde en af de mange gode bukke, som vi har mødt gennem de sidste par dages intense jagt.

Efter en times tid, hvor vi har været rundt på terrænet opdager vi en god seksender. Du er med på hele pürschen, skuddet, bukkens reaktion og jægeren som forklare og taler om bukkefeber. Ved skudstedet gennemgår vi hele situationen med Herregårdsskytten og ser på schweisssporene på jorden.