Af chefkonsulent Mie Nielsen Blom og Seniorkonsulent Rikke Koch Als, Landbrug & Fødevarer Afdelingen for fødevaresikkerhed, veterinære forhold og risikoanalyse
Vi er i Danmark begunstiget af gode jagtområder, og der er en stigende interesse for at gå på jagt. Dette er en udvikling, som den danske fjerkræbranche ved Danske Æg og Samarbejdsudvalget for slagtefjerkræ bifalder og støtter.
Den danske fjerkræbranche støtter den danske opdrætning af vildt til jagt. Grundet et stort smittepres og nylige fund af hønsetyfus i opdrættede fasaner fra importerede rugeæg samt deres afkom, ser vi det dog nødvendigt at rette fokus på den risiko, der er forbundet med at opdrætte fuglevildt til jagt.
Den danske produktion af vildtfugleopdræt er underlagt strenge krav vedrørende dyrevelfærd, sygdomsovervågning, prøveudtagning, mv. Dette er etableret for at sikre, at de dyr, der sættes ud til jagt, som udgangspunkt er sygdomsfri og produceret under godkendte forhold. Disse forholdsregler sikrer både jægere og jagthunde mod smitsomme sygdomme, men de sikrer i høj grad også den øvrige danske fjerkræproduktion mod udbrud af smitsomme sygdomme. I fjerkræbranchen er vi i denne sammenhæng afhængige af hinanden, uanset produktionsform. Omkostninger forbundet med sygdomsudbrud i vores produktion, kan hurtigt blive ødelæggende for samtlige fjerkræerhverv i Danmark – også for produktionen af vildtfugle.
Hvis vi får udbrud af anmeldepligtige, smitsomme sygdomme, så som Fugleinfluenza og Newcastle disease, som vi i Danmark er fri for, vil det få meget vidtrækkende konsekvenser for den konventionelle slagtefjerkræproduktion i Danmark. Et udbrud af disse sygdomme lukker alt eksport af fjerkrækød, hvilket 60-70 % af den danske produktion er baseret på. Sidste udbrud kostede branchen, producenter og slagterier tocifrede millionbeløb.
Men ud over disse sygdomme er der nu også andre sygdomme, der truer fjerkræproduktionen. I starten af juni 2019 blev der konstateret hønsetyfus i to fasanflokke i Danmark. Den anmeldepligtige sygdom, hønsetyfus, er kendt for at smitte gennem ægget, men kan også smitte ved direkte kontakt. I det aktuelle tilfælde var der tale om smittede fasanmoderdyr samt kyllinger fra disse dyr. Moderdyrene stammede fra importerede rugeæg. Kliniske symptomer på hønsetyfus er blandt andet op mod 50 % dødelighed, blodmangel, og reduceret formeringsevne. Udover at være reduceret i antal kan kyllingerne være svage, mistrivelige, varmesøgende, have hvidlig diarre og respirationsforstyrrelser, hvilket kan medføre dødelighed. Hønsetyfus betragtes som fjerkræspecifik og vurderes at udgøre en begrænset risiko for mennesker.
Symptomer på alvorlig, anmeldepligtig sygdom hos opdrættet er øget dødelighed, mistrivsel, nedsat appetit, diarre, betændelse i øjne og/eller hovedets hulrum, nedsat eller ingen æglægning, eller nedsat klækning. Ved mistanke skal dyrlægen kontaktes, og der er pligt til at underrette Fødevarestyrelsen, hvis reduktionen i foder- eller vandindtaget når 20 % inden for et døgn, hvis ægproduktionen falder med mere end 5 % i to dage i forhold til det normale produktionsniveau, eller hvis der er en forøget dødelighed på 3 %-enheder i løbet af tre dage. Desuden bør handel med både rugeæg og levende dyr ophøre, ligesom opdrættet ikke bør udsættes som fjervildt. Ved mistanke om anmeldepligtige sygdomme vil den praktiserende dyrlæge underrette Fødevarestyrelsen, der vurderer om besætningen skal underlægges offentligt tilsyn i perioden frem til mistanken er afklaret. Hvad der herefter skal ske, afhænger af prøvesvaret.
Den danske fjerkræbranche arbejder for opretholdelse af den nuværende høje og kontrollerede sygdomsstatus, som vi oplever i den danske slagtefjerkræ- og vildtopdrætningsproduktion. Med dét mål er det afgørende, at vildtopdrættere hele tiden har fokus på import af dyr. Import af dyr – uanset produktionsform – medfører en øget risiko for introduktion af ovennævnte sygdomme. Og ukontrolleret og ikke-anmeldt import udgør en endnu større risiko, da der her oftest ikke er kendskab til hverken afstamning, sundhedsstatus, afsætning og spredning af dyr til flere aftagere, sygdomsstatus eller vaccinationsstatus.
Den risiko, der er forbundet med disse ulovlige importer, er til skade for hele fjerkræproduktionen, samt den generelle sundhedsstatus i Danmark. Desuden gøres opmærksom på, at udgifterne i forbindelse med et eventuelt sygdomsudbrud (beredskab, sanering, rengøring, desinfektion, zoneopdeling, eksportrestriktioner mv.), der kan spores tilbage til en sådan ulovlig import, kan medføre direkte erstatningskrav til den pågældende importør.
Vores ønske er, at vi kan samarbejde på tværs af fjerkræbranchen med det formål at opretholde en høj sundhedsstatus i vores bestand. Vi opfordrer derfor til, at I som jægere stiller krav til de forhold og til de dyr, der er tilknyttet jagterne. På den måde bidrager I til at sikre sundhedsstatus for både jeres eget vildt og den danske fjerkræproduktion.
Knæk og bræk