Hvad er du på udkig efter?

Formanden udtaler sig om fældesagen på Svenstrup Gods

af | sep 28, 2017

Som formand for Danske Herregårdsjægere finder jeg det helt uacceptabelt, hvis et medlem, som det påstås, skulle have opsat en fælde med levende lokkefugle til ulovlig efterstræbelse af rovfugle. 

I fortidens første udgaver af jagtvæsner eksisterede der ingen jagtlovgivning og den slags efterstræbelse var en del af jobbeskrivelsen. Derfor hænger der billeder i jagtstuer, står jagtjournaler på godskontorer m.v. som i dag udelukkende har historisk og kulturel værdi. 

I dagens Danmark er en uddannet Herregårdsjæger og Vildtforvalter en funktion, der arbejder i naturens og mangfoldighedens tjeneste og sådan SKAL det være. Jeg ønsker at gøre det klart for mine medlemmer at såfremt de ikke kan nøjes med at læse om forgængernes bedrifter, finder jeg dem uegnede til at bestride deres job og ved en evt. dom for ulovlig efterstræbelse af rovfugle vil jeg naturligvis ikke længere kunne acceptere dem som medlemmer af vores forening.

Med venlig hilsen

Kristian Stenkjær, formand